Karamoja Child Care (KCC)
(rev. Oktober 2020)
§1 Formål
Foreningen har til formål at yde økonomisk støtte til forældreløse og andre udsatte børn i Karamoja-regionen i det Nordøstlige Uganda. Foreningen samarbejder med de lokale initiativer Moroto Child Care Center (MCCC), som er et børnehjem for piger, og Karamoja Child Care Organisation (KACCO), som er et stipendieprogram. Foreningen samler løbende penge ind til skolepenge, daglige fornødenheder og projekter, der skaber indkomst lokalt til de frivillige ved MCCC og KACCO.
§2 Hjemsted
København.
§3 Optagelsesbetingelser
Foreningen er åben for alle, der vil bidrage positivt til foreningens formål. Eventuelle eksklusioner af medlemmer vil blive besluttet på Generalforsamlingen
§4 Kontingent
Medlemskontingenter, enkeltdonationer, virksomhedsdonationer samt succesfulde fondsansøgninger udgør fundingen til KCC. Der sendes afregning efter gældende regler i de involverede lande. Medlemmer kan til enhver tid udbede sig indblik i, hvad pengene er gået til.
Administrationen af kontingenterne og kontakten til samarbejdspartnere foregår på frivillig basis. Foreningen oplyser ved ethvert regnskab, hvor meget går til administration. Beløbene bliver så vidt som muligt afsendt i puljer af større beløb for at minimere udgifterne til bankgebyrer.
§5 Generalforsamling
§5.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
§5.2 Generalforsamlingen holdes hvert andet år i slutningen af oktober eller starten af november.
§5.3 Der indkaldes til generalforsamling seneste en måned inden. Indkaldelsen vil ske per mail/facebook/messenger udsendt af administratoren.
§5.4 Alle medlemmer har stemmeret.
§5.5 Dagsorden for generalforsamlingen skal minimum indeholde:
- Valg af dirigent.
- Valg af referent.
- Administrators beretning.
- Fremlæggelse/godkendelse af regnskab.
- Valg af administrator, kasserer, 2. kasserer, mv.
- Indkomne forslag.
- Eventuelt.
§5.6 Ekstraordinære generalforsamlinger kan indkaldes af administrator og kasserer eller på anmodning af mindst tre medlemmer. Indkaldelse af ekstraordinær generalforsamling skal ske udelukkende, hvis problematikken/forslaget/osv. ikke kan vente til den ordinære generalforsamling. Indkaldelsen skal ske mindst en måned inden afholdelse.
§6 Ledelsesform
Foreningen har en bestyrelse, hvor formand, kasserer og 2. kasserer vælges på Generalforsamlingen hvert andet år. Derudover er der menige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen konstituerer derudover sig selv.
Der afholdes møder hver 2. – 3. måned, hvor beslutninger træffes og nye ideer fremlægges. Samtaler kan ligeledes foregå på Karamoja Child Care’s facebook-side, hvor beslutninger også kan træffes med flertal.
§7 Regnskab
Regnskabsperioden går fra februar til februar over en et-årig periode. Det godkendes af generalforsamlingen efter en præsentation fra foreningens revisor.
§8 Tegningsregler.
Overførelser af pengebeløb til projektet er godkendelsesberettiget, dvs. der skal godkendes af mindst to på Netbank. Hvis anden overførselsform anvendes, såsom MoneyGram, skal der ligge aftale herop på skrift (SMS, mail, etc.)
§9 Vedtægtsændringer.
Ændringer i vedtægterne besluttes af et flertal på generalforsamlingen. Fuldmagt kan gives til afstemning. Forslag til ændringerne skal indsendes senest en uge inden generalforsamlingen
§10 Opløsning.
Opløsning af foreningen sker efter afstemning på generalforsamling med 2/3 flertal, hvor mindst halvdelen af medlemmerne er repræsenteret ved tilstedeværelse eller ved fuldmagt.
I tilfælde af overskud på kontoen ved opløsning overgår restbeløbet til MCCC og KACCO, hvorefter afregningen sendes til medlemmerne efter højst tre måneder.